Har du nogensinde drømt om at have din egen stilfulde og festlige hjemmebar, hvor du kan imponere dine gæster med lækre og forfriskende drinks? Hvis svaret er ja, så er du landet det rette sted, for i dette blogindlæg, kan du finde inspiration til, hvordan du kan skabe den perfekte hjemmebar, der med sikkerhed vil imponere dine gæster og skabe en personlig stemning og sprede liv i dit hjem.

Når du skal indrette din egen festlige hjemmebar, er det første og nok det vigtigste element et smukt barbord. Der findes et utal af flotte og stilfulde barborde, og det kan være svært at vælge et, når udvalget er så stort. Dog kan du gøre udvælgelsen lettere for dig selv ved at opsætte nogle specifikke krav og ønsker til dit kommende barbord. F.eks. kan et krav være, at dit barbord skal have hjul så du nemt kan flytte hjemmebaren rundt i lokalet. Et andet krav kan være, at dit kommende barbord, skal være stort og rummeligt, så der både er plads til spiritusflasker, karafler og glas på bordet. Derudover skal barbordet som regel også passe til den øvrige indretning i rummet, og derfor kan du opstille et krav til barbordets stil – f.eks. at barbordet skal være designet i et bestemt materiale, farve eller form. Ved at opstille specifikke krav og ønsker til dit kommende barbord på baggrund af den funktion og stil som bordet skal have i rummet, kan du gøre udvælgelsesprocessen mindre uoverskuelig.

Når du først fundet ud af, hvilket barbord du vil have, er det næste step at få styr på de redskaber og udstyr, du skal have for at gøre din hjemmebar indbydende og funktionel. I din hjemmebar skal du selvfølgelig have et udvalg af forskellig alkohol. Du kan vælge at lade alkoholen stå på barbordet i de oprindelige flasker, men hvis du ønsker at give din hjemmebar et eksklusivt og stilrent udtryk, kan du med fordel opbevare din alkohol i nogle elegante glaskarafler i stedet for. I hjemmebaren kan det også være en fordel at have nogle glas stående fremme på barbord eller på nogle hylder eller i et barskab på væggen over bordet. På den måde har du altid et glas ved hånden, når du skal byde dine gæster på en forfriskende, farverig drink.

For at gøre din hjemmebar personlig og skabe en hyggelig stemning er dekorationer helt essentielle. F.eks. kan du pynte væggen over din hjemmebar med et flot barskilt i nogle smukke farver, eller med nogle fine plakater med finurlige motiver. Du kan også bruge planter og blomster til at skabe en indbydende og eksotisk vibe i indretningen. Derudover kan du også puste liv og farve i indretningen ved at dekorere din hjemmebar med en flot skål med citrusfrugter i.

Vi håber, at du tør springe ud i at lave og indrette din egen stilfulde hjemmebar med masser af personlighed og festlig stemning. Du kan finde meget mere inspiration i galleriet nedenfor.

 

Kilde: Apartment therapy
Kilde: Alt.dk
Kilde: House Doctor