Her kommer et lille opslag, om et stykke arbejde jeg udførte for nyligt. Kunden og ejeren af hjemmet på billederne, ønskede at slå sit køkken sammen med stuen, hvilket gav mulighed for et stort samtalekøkken der kunne drage nytte af det naturlige lys som stuens vinduepartier giver.

En løsning med et køkken-alrum er en meget moderne løsning, som har adskillige fordele. Vigtigst er nok den funktion, at samtalekøkkenet føles mere åbent og luftigt. Både i stuen og køkkenet får man nemmere ved at danne sig et godt overblik, hvorfor mange foretrækker denne løsning i deres hjem. Endvidere synes jeg at køkkener som disse, har en kommunikativ/social fordel – i og med, at man kan interagere med sine børn eller eventuelle gæster imens man laver mad.

Med disse fordele i tankerne, besluttede jeg at designe køkkenet således, at man står med fronten ud mod stuen, ved betjening af vask og komfur. Køkkenet blev designet i rustfritstål – et rustikt, moderne og industrielt design, som har mødt stor popularitet i hvor tid. Belysningen kommer fra de tre arkitektinspirerede Gras lamper, som kan positioneres efter behov. Dette giver køkkenet lidt flere interessante muligheder for belysning.

Indretningen af stuen gik i samme moderne retning, hvor der både er skabt plads til hygge ved pejsen, læsning i lænestolen og middag ved spisebordet. Væggen med kunst installationen, kan du læse mere om i mit opslag Kunst skal tilpasses sine rammer, hvor jeg forklare om, hvad kunst kan give af udtryk i et hjem.

Hvis du overvejer at få et køkken-alrum, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu her på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.

 

Du kan her se et før- og efterbillede af køkkenet: