Endnu et opslag om nye indretningsprojekter, som du kan opstarte her og nu. Stuen er og vil altid være et sted hvor du kan finde små projekter du kan lave, da rummet i sig selv er meget dynamisk. I modsætning til mere statiske rum som bryggerset, badeværelset eller køkkenet, så har stuen frie komponenter, som er nemme at flytte rundt på. Det er angiveligt nemmere at rykke rundt på din sofa end det er at finde en ny placering til din vaskemaskine – hvorfor du med garanti ville kunne finde nye projekter at give dig i kast med. At give din stue et nyt design vil ophøje tilværelsen i rummet, hvilket i bedste tilfælde vil give dig en fornyet glæde ved at være i dit hjem.

Som indretningsarkitekt prøver jeg altid at tænke over, hvordan designet først og fremmest kan forbedres rent praktisk. Stuen skal være et sted med plads til afslapning, så det er vigtigt at du giver rummet. Ydermere kan det være fornuftigt at lade meget naturligt lys skinne igennem, da det vil være mest behageligt for dine øjne. Dernæst går jeg i gang med at tænke over de mere stilistiske træk i rummet. Farver og former skal spille sammen. Farver er altid en svær disciplin – så et godt råd er at holde farvevalgene på et minimun til at starte med, og så langsomt tilføj nye farver ind i designet i takt med at du skrider frem i processen.

I et kommende opslag vil jeg tage fat i, hvordan du kan gøre dit hjem mere personligt med farver, så hold dig endelig opdateret her på Indret.nu eller på Facebook, Pinterest og Instagram. Hvis du kunne tænke dig et lignende design i dit hjem, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.