Lyst rum med stort farvet maleri

Indretning med farver og kontraster

Det moderne hjem 2020 har plads til farver og personlig indretning. Når man indretter med fokus på farver og kontraster, kan man nemlig skabe personlige og unikke udtryk i sin bolig.

Om man vil gå all in og male et helt rum i en vild farve, eller om man bare vil eksperimentere med boligtilbehør i forskellige farver, er op til en selv. Men her kommer der i hvert fald 3 forslag til at få flere farver i hjemmet.

1. Gå all in med farver i hjemmet

Mal en væg eller et rum, og leg med indretning med farver og kontraster i hjemmet. Hvis det skal være vildere end bare at male en enkelt væg i en flot farve, så se her for mere inspiration.

Gul væg i moderne hjem

Inden du maler en hel væg eller et helt rum, er det dog en god idé at købe en lille farveprøve. Mal et lille område af væggen i den farve du godt kunne tænke dig, for at se hvordan farven ser ud når den kommer på væggen.

2. Indret med farver

Er du ikke til idéen om at male dit hjem i forskellige farver, så er det måske bedre at få farver og kontraster ind i hjemmet gennem valg af møbler og dekoration.

En god mulighed for at give et rum en personlig indretning med fokus på farver og kontraster, er at hænge et stort abstrakt vægmaleri op. For at fremhæve maleriets farver, kan man matche det med et farverigt gulvtæppe, farvede sofapuder eller nips i matchende farver.

Fordelen ved denne metode er at man selv kan styre hvor meget farverne skal fylde i rummet, ved at vælge et større eller mindre maleri.

Rum med farvet maleri og farvet gulvtæppe

3. Moderne hjem med farver i indretningen

Hvis ingen af de to ovenstående forslag er noget for dig, så indret med farver og kontraster på en mere begrænset måde. En enkelt plakat i en stærk farve er nok til at skabe et iøjnefaldende og unikt udtryk.

Har du allerede et hjem i meget neutrale farver, med stort brug af hvid, grå, sort og træfarvet, så er det heldigvis meget nemt at få flere farver i indretningen.

Skab en gennemført stil med fokus på en eller to stærke farver, der falder i øjnene og skaber kontraster i indretningen mod de mere neutrale farver. Det kan fx gøres ved at hænge nogle plakater eller malerier op i stærke farver, dekorere med farvede vaser og keramik, eller udskifte et par af møblerne til nogle mere farverige.

 

Hvis I går og drømmer om flere farver i indretningen, men ikke helt kan visualisere det, så tag endelig kontakt. Jeg tilbyder professionel hjælp til indretning for både private og virksomheder.

Mørkegrå væg i køkken med rød plakat