Indretning med tapet
Tapet er et undervurderet element når det kommer til moderne indretning. Der er så mange muligheder med tapet i indretning. Der findes et utal af forskellige farver, motiver, mønstre og teksturer. Så i dette opslag vil jeg komme med lidt indretningsinspiration omkring tapeter.
Moderne indretning med knald på farverne
Tapeter kan bruges som en slags abstrakt vægmaleri, der giver liv til hele rummet. Der er mange muligheder i motiver og design. Hvis man bor i en moderne bolig, og er til farver på væggen, så er tapet en oplagt mulighed. Man kan få nogle motiver og mønstre, der ellers havde været meget tidskrævende og dyre at få malet på væggen.
Rolige og nedtonede linjer i hjemmet
Tapet i boligen skaber balance
Hvis man ikke er til farver, kan tapet heldigvis også andet. En rigtig god måde at skabe ro og balance i det moderne hjem, er at bruge tapet i nedtonede farver og med rolige, lange linjer. Hvis man vælger et stribet tapet, skal man være opmærksom på at vælge brede striber. Ellers kan det ende med at have præcis modsatte effekt.
Nedtonede farver der bryder med det hvide
I mange hjem er der en generel tendens til at stort set alle rum har helt hvide vægge. Mange har de hvide vægge, fordi det er meget stilrent og passer til de fleste møbler og interiør. Prøv i stedet at tapetsere i et afdæmpet mønster i en lys farve kombineret med hvid for et moderne og eksklusivt look.
Bryd et farvet rum med tapet
Man kan også lege med at kombinere farvede vægge i et rum med et mønstret tapet. Vælg en tapet, der indeholder en smule af den samme farve som væggen ved siden af. Det kan give en mere mildt og moderne indretning, end hvis hele rummet er tapetseret eller malet i én farve.
Tre gode tips til når du tapetserer
- Vær grundig. Tegn lige linjer på væggen, vær omhyggelig med at sætte tapetet på, hold kniven vinkelret på når du skærer det til, og sørg for at der ikke kommer luftbobler.
- Smør rigeligt med lim på, og lad limen trække i 2-3 minutter før du sætter tapetet op.
- Kend dine egne begrænsninger. Hvis du ikke er gør-det-selv typen, så få en professionel til at sætte tapet op i din bolig. Få evt. også professionel hjælp til at udvælge et tapet, der passer godt til din bolig og stil.