Masser af glade farver sammensat i skarpe kontraster er ofte noget vi ser i indisk design. Især den røde farve og guld er noget der bliver brugt i rigelige mængder, da indere ofte forbinder det med rigdom og velstand. Små sjove og skæve nipseting stående på borde og i vindueskarme, kan næsten ikke undværes. Det er alt sammen med til at give en fortælling der gør hver rum spændende at udforske.

Hvis du savner den autentiske og indiske stil i dit hjem, har jeg fundet nogle billeder du kan lade dig inspirere fra.

Brug luksuriøse og farverige tekstiler til at danne samme farverige kontraster, som man genkender fra Indien. Silke i forskellige mønstre i de klassiske indiske farver som orange, hindbærrød, gul og turkis vil være et godt udgangspunkt for især valg af betræk til puder.

Hvis du derimod ikke er til de stærke farver, men stadig godt kan lide det mystiske og anderledes ved det indiske design kommer IKEA med en af sæsonens mest hyppede kollektioner. Den nye SVÄRTAN kollektion introducerer til et lidt andet Indien end det vi er vant til. Kollektionen er udviklet i samarbejde med den svensker tekstildesigner Martin Bergström og indiske modestuderende.

Designeren har valgt at vende det hele på hovedet og give os et nyt syn på Indiens bylandsskaber og hverdagsgenstande. Med sine mønstre og tekstiler opmuntrer han os til, at udforske en side af Indien, som er meget mere end de stærke farver, mønstre og guld. Det er mødet mellem det organiske og abstrakte der kommer til udtryk i designet. Kollektionen består af alt fra sengetøj til metalgenstande og indeholder udelukkende sorte, hvide og grå farver.

Jeg fornemmer, at man skal være hurtig, hvis man vil skal have fingrene i denne meget stilfulde og anderledes kollektion, da den passer ind i de fleste hjem med dens stilrene og håndlandet præg.

30b6c29a2c304b2cf37a042a51f5ad5b 58e9b2f4cdbc5bea5aa7b0dff6d8ec9b 941a27c84a0e95d7bd06ca0526d000df 25059ca691b33f8b6141d70e48e19285 42090cd73ad0133461a1b18520e56ef1 e54217f06b18844ec0f4c7ce18b7939f IKEA_SVARTAN_inspiration_4