Trænger dit hjem til fornyelse på en kreativ og anderledes måde? Hvis svaret er ja kan du med fordel anskaffe dig nogle fine wallstickers til din bolig, som med sikkerhed vil skabe forandring i hjemmet. Wallstickers fås i mange varianter, og der er ikke grænser for, hvilke motiver du kan pryde dine vægge med. Ved at anvende wallstickers i din boligindretning kan du fluks ændre væggenes og hjemmets karakter og udtryk. I denne uge giver vi forslag til nogle lidt anderledes wallstickers, som skiller sig ud fra mængden, og giver dit hjem et personligt og kreativt touch, der helt sikkert vil sprede glæde hos dig selv og dine gæster i hverdagen.

Udover at wallstickers ser super fede ud som dekoration på vægge og døre, så er de også utrolig nemme at arbejde med. De er lette at påføre og hurtige at udskifte, hvis du bliver træt af dem, eller trænger til fornyelse på væggene. Wallstickers er altså en billig og nem løsning til dig, der ønsker at skabe ny energi i hjemmet uden at skulle spendere flere tusinde kroner på nye møbler.

Når du skal i gang med at indrette med wallstickers er det altid en god ide at vælge motiver, der passer ind i din indretning. Det kan du eksempelvis gøre ved at vælge motiver, der passer ind i rummets farvenuancer, eller ved at finde motiver, der på den ene eller anden måde har noget med rummets funktion at gøre. Det er altid en fordel, hvis man holder en råd tråd i sin indretning, og det gælder også for brugen af wallstickers. Vær derfor opmærksom på, hvordan motiverne passer ind i rummets øvrige indretning, inden du påfører dem.

Dit hjem kan også opnå et enestående udtryk, hvis du tør at indrette med flere wallstickers på én gang. Fordel flotte og sjove motiver samt finurlige citater på vægge og døre rundt omkring i dit hjem. Det vil helt sikkert skabe en mere personlig indretning og det giver dine gæster noget at udforske når de er på besøg. Der er heller ingen regler for, hvor store eller små dine wallstickers skal være. Tør du kombinere motiver på tværs af størrelser er det også bare med til at give rummet en mere personlig stil, og det vil give dit hjem nogle super fine og beundringsværdige detaljer som er med til at fulende din boligindretning.

Kilde: Teleadhesivo.com
Kilde: Aliexpress.com
Kilde: Trendywalldesigns.com
Kilde: Urban Outfitters
Kilde: Vinylize.gr
Kilde: Etsy.com
Kilde: Etsy.com