I de mørke vinterdage kan man godt få brug for at drømme sig væk til varmere himmelstrøg. Derfor kan du i dag få inspiration til, hvordan du kan skabe et eksotisk og sommerligt udtryk i badeværelset ved at pynte rummet med et væld af grønne planter. På billedet nedenfor er de smukke grønne planter med til at sprede liv og farve i det ellers helt hvide og enkle badeværelse. For at opnå et sommerligt og eksotisk look i badeværelset kan du med fordel bruge mange planter i forskellige størrelser og med meget fylde. Derudover er det blot en fordel, hvis placeringen af planterne ser helt tilfældigt ud – på den måde opnår du nemlig et nærmest jungleagtigt udtryk i badeværelset.
![](https://www.indret.nu/wp-content/uploads/2017/12/25507902_1533114723410589_4500461845098209506_n.jpg)