Vi kontaktede Marina fordi vi havde behov for nye ideer til indretningen af vores hus som vi syntes manglede personlighed. Marina formåede gennem en meget ærlig, lyttende og konkret konsultation, at komme frem med en lang række løsningsforslag,
som vi aldrig selv havde overvejet. En af Marinas helt store forcer er, i vores øjne, at hun har en veludviklet indlevelsesevne, men samtidig er forfriskende kontant og direkte i sine vurderinger.
Marina er rigtig god til at visualisere og forklare hvad forandringerne vil gøre ved rummet. For os er selve processen blevet meget mere overkommelig, idet rigtig mange af Marinas forslag var meget enkle, konkrete og lette at føre ud
i livet.
Et par dage efter besøget modtog vi den rapport med løsningsforslag som blev udarbejdet på baggrund af konsultationen. Her blev præsenteret flere forskellige løsningsmuligheder i forskellige prisklasser, på de udfordringer vi havde
talt om. En del spørgsmål meldte sig efterfølgende og disse er alle blevet besvaret med samme engagement som ved selve konsultationen.
Vi har været rigtig glade for Marinas besøg, og vil helt sikkert anbefale andre at gøre det samme.