I dette opslag skal det handle om kontoret. Kontoret er et sted, hvor man skal kunne koncentrere sig om arbejde, på trods af at man befinder sig i sit hjem. Der skal være ro og godt lys, så den arbejdende ikke bliver generet. Det nemt nok at smide et kontor ind i et hjem – men den svære opgave er, at få det til at passe ind og kombinere det med den personlige stil der præger hjemmet.

I dette eksempel var stilen overvejende retro, så der skulle findes en balance mellem modernitetens rene linjer og fortidens farverige design. Skrivebordet blev placeret op ad væggen og omkranset af hvide reoler. På reolerne blev tre lamper placeret til at give ovenlys. En lille retro skrivebordslampe blev placeret på bordet til at give et lidt mere nært lys. Væggen blev malet i en grålig hvid, da en helt hvid ville være en for stor kontrast til alle møblerne. Et tæppe blev placeret under bordet til at skabe charme men også til at reducere rumklangen ved bordet.

Det næste opslag kommer også til at være farverigt, da det skal handle om køkkenet, som er designet til at passe ind i dette design – husk at hold dig opdateret her på bloggen eller på min sociale medier. Hvis du overvejer at få et et lignende design i dit hjem, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu her på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.